Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fysiske rammer

Frisk luft er sundt

Børnehaven har et fantastisk udemiljø på den store legeplads. Legepladsen bliver brugt flittigt hver dag. Vi er ude i alt slags vejr, hvilket giver børnene læring om naturen og dets fænomener.

Motorisk udfoldelse er en del af hverdagen, da vores udeområde indbyder til mange forskellige typer af leg og fysiske aktiviteter.

Fællesskaber, leg og udvikling i lærerige omgivelser  

Inspirerende og udviklende læringsmiljøer giver både børn og voksne i Børnehaven Fyrtårnet mod på at udforske og undersøge omverdenen.

Inspirerende læringsmiljøer Børnehaven Fyrtårnet er et stort hus med 3 stuer og mange små rum som også bruges til grupper, leg og meget mere.  Rummene indeholder forskellige læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af. Det betyder, at læringsmiljøerne ikke nødvendigvis er de samme hver dag. Læringsmiljøerne er indrettet så de tydelige, inspirerende og læringsrige for børnene at lege i.

Legepladsens mange muligheder

Vi har en struktur hvor vi på skift er på legepladsen om formiddagen fra ca. 9.30 og frem til 11.00. Efter frokost ca. kl. 12.00 er det en anden gruppe eller to der går på legepladsen. Alle grupper har hver især en tur dag, hvor børnene i fælles gruppe eller på skift kommer på tur i nærmiljøet. Vi bruger derfor mange timer på vores legeplads og vi tilpasser de vokseninitierede aktiviteter efter vejr og årstid.  Alle børn er typisk på legepladsen fra 14.30. Her engagerer de voksne sig rundt omkring på legepladsen og laver aktiviteter sammen med børnene. Det kan være aktiviteter den voksne sætter i gang og det kan være børnene der sætter dagsordenen med det de er optaget af.

Legepladsens faciliteter giver mulighed for, at dit barn kan lege uforstyrret nogle steder som eksempelvis bag den store bakke og bagerst ved legehuset på cykelbanen. Der er også altid mulighed for, at dit barn kan være sammen med, eller i nærheden af en voksen.

 

Nærmiljøet udforskes

Multikulturelitet afspejler bydelen Aalborg Øst, hvor Børnehaven Fyrtårnet er beliggende. Her er mange forskellige nationaliteter og befolkningsgrupper og området er fuld af grønne områder med skønne legepladser, der giver nye muligheder for leg og læring.

Vi kan færdes trygt på de mange stisystemer og har nemt til offentlig transport, når vi tager på tur ud af huset.