Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde som en grundsten

Vi er sammen om dit barns trivsel. Vi ønsker i samarbejde med dig som forældre at gøre børnehaven til et godt miljø for dit barn, hvor der rart og trygt at være.

 

Af os kan du forvente

Vi gør os umage i samarbejdet med jer forældre, så vi sammen kan gøre jeres barn livsduelig. Hos os vil du som forældre blive inddraget i dit barns trivsel og i det fællesskab, som børnehaven danner ramme om.

Vi handler på det vi ser. Hvis vi oplever at dit barn har behov for ekstra opmærksomhed i en periode, agerer vi på dette. Ved behov, forsøger vi at lave små justeringer for det enkelte barn i hverdagen, så det får mindst mulig indvirkning.

Vi ser jer som familie. Der er stor forskel på familier og familiesammensætninger. Derfor arbejder vi differentieret i samarbejdet med jer, og vi tager udgangspunkt i jeres liv og jeres barn.

Vi tager os tid. Du har altid mulighed for at tale med en af os omkring dit barns trivsel. Nogle gange er der behov for at afsætte tid til det, andre gange kan vi tale med det samme.

 

Forventninger vi har til dig

Erfaring viser at hvis du er tryg – er dit barn trygt. Derfor er det differentierede forældresamarbejde vigtigt for os.

Åbenhed og ærlighed i samarbejdet med os, om dit barn, er afgørende for dit barns trivsel, udvikling og læring.

Vi forventer, at du positivt bidrager til børnehavens fællesskab, og indgår i et åbent og ærligt tillidsbaseret samarbejde omkring dit barn.

I Aalborg Kommune arbejder vi med Opsporingsmodellen som grundlag.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om Opsporingsmodellen.